Om mig

Mit navn er Jessie Egedal, jeg er uddannet og certificeret Master coach fra Sofia Manning og har arbejdet som coach siden 2011. Jeg uddanner mig løbende indenfor området, så du modtager den bedste støtte, uanset hvor i dit forløb du er.

Mit speciale er fertilitetscoaching, fordi jeg selv har været igennem et langt forløb i fertilitetsbehandling – helt nøjagtigt 2190 dage eller 6 år med både kunstige hormoner, op- og nedture, skuffelser og to aborter, før jeg endte med at få mine to skønne børn.
Det var hårdt, opslidende og ensomt, og jeg oplevede desværre, at der ingen hjælp var at hente til alt det, der ikke handler om scanninger og hormoner. De mange nedture og skuffelser, frygten for aldrig nogensinde at blive mor og frustrationen over ikke bare at kunne blive gravid som alle andre kvinder.

Jeg har derfor dedikeret mit arbejdsliv til at gøre en forskel for både kvinder og mænd, der kæmper for at opnå en graviditet – enten naturligt eller gennem behandling – ved at tilbyde dem den hjælp og støtte, som jeg selv manglede. Min faglige baggrund kombineret med mine personlige erfaringer gør, at jeg ved rigtig meget om, hvad du/I går igennem i den måske sværeste og hårdeste tid frem mod en ønsket graviditet. Du vil derfor også opleve, at der ikke findes forbudte tanker eller følelser hos mig, og du kan føle dig tryg ved, at jeg sikkert har tænkt dem alle selv. Jeg har et oprigtigt ønske om at hjælpe og støtte dig, så du ikke føler dig alene i fertilitetsjunglen. Så du kan lære at leve og ikke kun overleve på vejen mod en graviditet.

anbefaling om at få støtte til de svære tanker, når graviditeten ikke kommer som ønsket

"Hvor skal jeg starte – det har betydet ALT for mig at have Jessie på sidelinjen af min rejse. Hun har gjort en kæmpe forskel for mig, på rejsen mod at få mit største ønske opfyldt. Efter 3 IVF og 2 ICSI forløb lykkedes det os at blive gravide og har nu vores guldklump i maven. Starten af min graviditet var fyldt med bekymringer og angst for at miste barnet. At have Jessie som coach har været en kæmpe støtte for mig både før og under min graviditet. Hun kender til vores historik, min personlighed og mønstre og kan hurtigt guide mig til et bedre sted, hvis jeg er kommet på et lille sidespor.  Når tankerne og bekymringer har fyldt meget, har jeg sendt en besked til hende og altid fået en kærlig og et energi boost tilbage, som jeg slet ikke vil have undværet. Med hjælp fra Jessie, får jeg bekræftet at de følelser og tanker,  jeg oplever i graviditeten, er helt naturlige efter en lang og sej kamp. Jeg har ikke sluppet kontakten til Jessie, selvom jeg er halvvejs i graviditeten - for det gør mig enormt glad at kunne dele de fantastiske oplevelser og mærke at glæden er gengældt. Hun er en af de første som får update efter hver scanning". 

Samarbejde

Fertilitetscoach hos Fertilitetsklinikken Trianglen

Kender du til Trianglen? Det er en af nordens største fertilitetsklinikker som blev grundlagt i 1993. 

Ud over at Fertilitetsklinikken Trianglen hver år foretager mere end 1200 IVF/ICSI behandlinger og over 1500 inseminationsbehandlinger, så vil du som noget nyt, når du er i behandling, blive tilbudt 1 times gratis online samtale hos mig som fertilitetscoach. Det uanset, om du netop er startet på din rejse eller har været i gang et stykke tid.

Det er jeg både stolt over og enormt glad for at være en del af - da jeg dagligt oplever mange i fertilitetsbehandling blive påvirket følelsesmæssigt og psykisk i en grad, de ikke er forberedte på.

Fertilitetscoach hos Moderliv

Moderliv blev stiftet af Jordemoder Nanna og Gitte tilbage i 2012, hvor deres oprindelige tanke var at skabe et univers for gravide. Siden har Moderlivklinikken vokset sig større  - og modtager gravide og barslende kvinder, som kan vælge mellem jordemoderkonsultationer, scanninger, massage, yoga, fødselsforberedlse, ammevejledning og meget mere. 

Moderliv tilbyder også inseminationer med donorsæd, fertilitetstjek, rådgivende samtaler, fertilitetsscanninger og fertilitetscoaching ved mig. 

Mit fokus er at hjælpe med bl.a. følelser som:

  • Magtesløshed, når graviditeten ikke sker som forventet
  • Den uendelige ventetid
  • Ensomheden som kan opstå
  • Frygten for at miste, når graviditetstesten endelig er positiv
  • Jalousi over andres gravide maver​

Fertilitetsbehandling kan være ensomt og hårdt - det vil jeg gerne hjælpe dig med at håndtere, så du er i stand til at leve dit liv inden og når du er blevet gravid.

Fertilitetscoach hos Aagaard Klinik

Aagaard klinik startede op tilbage i 2004 og har siden udvidet til at kunne tilbyde dig flere muligheder under samme tag. Du vil opleve at kunne få hjælp ved 

  • Gynækologisk klinik
  • Aagaard fertilitetsklinik 
  • Aagaard Skejby Cryobank 

Aagaard tilbyder ligeledes mange muligheder for behandling, så du kan få den bedste hjælp målrettet dig/jer. 

Aagaard Fertilitetsklinik tilbyder et fuldt udbygget udredningsprogram for både kvinder og mænd. Så der skabes et individuelt og trygt behandlingsforløb.

Kender du Fertilitetsliv.dk ?

Jeg samarbejder med Fertilitetsliv.dk, som er et fantastisk online univers for alle kvinder og mænd som gennemgår ufrivillig barnløshed. Her kan du bl.a. opleve og læse, hvordan barnløsheden kan påvirke livet, nære relationer og parforholdet samt hvordan fertilitetsbehandling og drømmen om et barn kan overskygge alt i livet. 

Fertilitetsliv.dk har også til formål, at bryde tabuet omkring ufrivillig barnløshed og hjælpe andre til, at finde trøst og støtte i kampen for ønskebarnet.

Fast tilknyttet fertilitetscoach hos Moderliv
Samarbejde med Fertilitetsliv.dk
Fertilitetscoach hos Aagaard
Samarbejder med Fertilitetsliv om at bryde tabuet om infertilitet og meget mere